Som medlem af Cph Volunteers spiller du en stor og vigtig rolle, når du deltager som frivillig på et event. Uden din frivillige indsats ville det ikke være muligt at afholde succesfulde events i København.
Desværre oplever vi nogle gange, at medlemmer udebliver fra events og kurser, som de har tilmeldt sig. Det går ud over eventet og ikke mindst de andre frivillige, der så skal arbejde dobbelt så hårdt.
For at sikre, at både frivillige og samarbejdspartnere får den bedst mulige oplevelse, har vi udarbejdet en række retningslinjer.
Vores medlemskurser og medlemsarrangementer kræver stor forberedelse. De er en vigtig og populær del af vores tilbud til medlemmerne, og vi har næsten altid medlemmer på venteliste. Udebliver man fra et medlemskursus eller medlemsarrangement, fratager man andre medlemmer på ventelisten muligheden for at deltage. Hver gang et medlem bliver væk fra et event eller et kursus, belaster det desuden Cph Volunteers økonomisk.
For at sikre at både frivillige og samarbejdspartnere får den bedst mulige oplevelse, har vi udarbejdet en række retningslinjer.
- Afbud til event, arrangement eller medlemskursus
Hvis du bliver forhindret i at møde på din opgave eller til det medlemskursus eller medlemsarrangement, du har tilmeldt dig, er det vigtigt, at du hurtigst muligt melder afbud til din kontaktperson. Kontaktpersonen er i det materiale, du har fået fra os eller arrangøren.
Afbud skal så vidt muligt ske senest 72 timer før afvikling af hensyn til planlægning og muligheden for at trække folk ind fra eventuel venteliste.
Akut opstået sygdom kan selvfølgelig ikke varsles, men vurderes det, at du i en periode over 4 måneder har flere afbud indenfor 72 timer end reel deltagelse på events, kan korpset vælge at udmelde dig.
- Retningslinjer for udeblivelse fra events, arrangementer og kurser
Udeblivelse fra event, arrangement eller medlemskursus
Hvis du bliver forhindret i at møde på din opgave eller til det medlemskursus, du har tilmeldt dig, er det vigtigt, at du hurtigst muligt melder afbud til din kontaktperson. Kontaktpersonen er i det materiale, du har fået fra os eller arrangøren.
Udebliver du fra din vagt eller et medlemskursus uden afbud, får det følgende konsekvenser:
- Første gang, du udebliver fra et event eller et medlemskursus, modtager du en advarsel. Advarslen gælder ét år, hvorefter den slettes.
- Udebliver du for anden gang fra et event eller et medlemskursus indenfor 1 år, modtager du en advarsel om udmeldelse af Cph Volunteers. Reagerer du ikke på vores advarsel inden 5 dage, bliver du meldt ud af Cph Volunteers.
- Retningslinjer for udvælgelse af frivillige til events
Vores frivilligkorps er meget populært. Så populært, at nye medlemmer konstant strømmer til. Vi er virkelig glade for, at så mange ønsker at dele de gode oplevelser på events, medlemsarrangementer og kurser med os.
Det betyder til gengæld, at der er rift om pladserne, og at man desværre ikke altid kan komme på lige det event eller kursus, man helst vil.
Vi på sekretariatet har derfor udarbejdet nogle retningslinjer for udvælgelse af frivillige til events, kurser og andre arrangementer, som I kan læse mere om herunder.
Events, hvor vi skal bruge få frivillige
På meget populære events, hvor vi skal bruge få frivillige, vil vi fra event til event vælge en af følgende vilkår for tilmelding.
- Vi forsøger at sammensætte et hold bestående af lige dele engelsktalende og dansktalende og nye og gamle medlemmer. En hurtig tilmelding er således ikke en garanti for plads på holdet.
- Aktive medlemmer har førsteret. En hurtig tilmelding er således ikke en garanti for plads på holdet.
- Medlemmer med Guld, Sølv eller Bronze medlemskab har førsteret. En hurtig tilmelding er således ikke en garanti for plads på holdet.
Vi har valgt at der ved nogle af de mest eftertragtede events er førsteret for henholdsvis, aktive medlemmer eller medlemmer med guld, sølv eller bronzemedlemskab som en belønning til de medlemmer, der har været ude på flest events. Se længere oppe under medlemskaber for at finde ud af hvordan disse typer medlemskaber opnås.
Ved tilmelding til disse events, vil du få besked om, hvornår du kan forvente at få svar på, om du er kommet med på holdet eller ej.
Events, hvor arrangøren selv laver vagtplanen
I nogle tilfælde er det arrangøren og ikke Cph Volunteers, der laver vagtplanen. Vi har derfor ikke noget med udvælgelsen at gøre, dette vil fremgå under vilkår for tilmelding, hvor der vil stå:
- Vi samler alle indkomne tilmeldinger og videresender dem til arrangøren af eventet, som selv sammensætter frivillighold og laver vagtplan efter egne kriterier.
Her må du væbne dig med tålmodighed, indtil arrangøren er klar med vagtplanen, og du kan få svar på, om du er med eller ej.
Events, hvor eventarrangørerne søger folk med specifikke faglige kvalifikationer
Her udvælger vi frivillige på baggrund af en vurdering af de enkeltes ansøgning. Der vil stå følgende under vilkår for tilmelding:
- Holdet sammensættes på baggrund af ansøgernes kvalifikationer. Send et par linjer, der begrunder, hvorfor du er kvalificeret til opgaven.
Ved tilmelding får du besked om, hvornår du kan forvente en afklaring på din eventuelle deltagelse.
Kurser
For at melde dig på et af vores mange kurser, er det en betingelse:
At du har været aktiv som frivillig på mindst én event. Kun såfremt holdet ikke fyldes op, kan du komme med, hvis du ikke har været ude som frivillig endnu.
OBS: Retningslinjerne gælder for alle medlemmer.
Vi håber på din forståelse, hvis du får afslag på et event, som du rigtigt gerne ville have deltaget på.