Change language

Velkommen til Cph Volunteers

  Cph Volunteers er hele Københavns frivilligkorps og består af omkring 1.800 personer. Vi arbejder målrettet med at bidrage til København som eventby ved at hjælpe eventarrangører med rekrutteringen af frivillige og ved at rådgive om samarbejde med frivillige. Korpset understøtter events, hvor de frivilliges indsats er en væsentlig forudsætning for eventets gennemførelse. Samtidig tager vi hånd om de frivillige og deres vilkår.

Vores medlemmer er både nationale og internationale. Fælles for dem alle er, at de har en interesse i og lyst til at være frivillige.
Cph Volunteers er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Kalender

Som medlem af Cph Volunteers har du mulighed for at deltage som frivillig på events og festivaler i Storkøbenhavn - både store og små, nationale og internationale. Du har også mulighed for at deltage på Cph Volunteers kurser og sociale medlemsarrangementer. Der er noget for enhver smag. Er du interesseret i at se, hvilke events, medlemsarrangementer og kurser vi tilbyder i øjeblikket, så læs mere her.

Frivillig

I Cph Volunteers kan du være frivillig, når du har tid og lyst. Du kan tilmelde dig netop de events, kurser og medlemsarrangementer, som interesserer dig. Det er både nemt og gratis. Vil du have mere information, så læs mere her
Er du interesseret i at være frivillig i andre organisationer end Cph Volunteers, så kan du finde flere muligheder her

Arrangør

Er du arrangør af et event eller en festival, og er du interesseret i at samarbejde med os?
Vores hyppigste samarbejdsform er, at vi hjælper events med rekruttering af frivillige via Cph Volunteers' mange medlemmer, hvor vi samtidig rådgiver om det at samarbejde med frivillige. Vi tilbyder dog også meget andet. Vil du vide mere om at samarbejde med Cph Volunteers, så læs her.